J.F.Willumsens Museum feb2010


fjordkunst.dk afholdt torsdag den 11. februar et flot arrangement på J.F. Willumsens Museum med deltagelse af kommunens borgere samt kunstnere fra fjordkunst.dk.

fjordkunst.dk's arrangørere oplevede en rigtig god stemning og godt humør. Traktementet faldt i god smag. Flere deltagere efterlyste lignende arrangementer fremover, hvilket arrangørerne tog positivt imod.

Fotos fra arrangementet er tilgængelige nederst - klik på de små billeder for større billede. God fornøjelse !

NB! Husk også at kigge i   'Gæstebog / skriv en hilsen'   under 'Info'-fanen. Og skriv også gerne en hilsen. Evt. retursvar på din hilsen sker via gæstebogen.


Gæst Eva Hein udtalte:

Jeg har sammen med min veninde været til dette gode arrangement. Vi har rigtig nydt rundvisningen med en grundig indføring i J.F. Willumsens person, hans malerier og om baggrunden for disse.

Og efterfølgende det hyggelige traktement, hvor vi mødtes med alle mulige fremmede, og vi er blevet rigtig begejstrede.

Alle ved vores bord har besluttet, at vi i foråret vil tage rundt til de forskellige kunstnere, når de holder Åbne Atelier Døre den 8.-9. maj f
or at se hvad de har produceret, hvor de arbejder og hvordan de bor.

Vi synes det var et rigtig godt initiativ, og vi håber fjordkunst.dk
holder noget tilsvarende senere på året.



Gæst Jeanette Nørregaard udtalte:

Jeg synes det var en rigtig god ide med et arrangement på Willumsen, eftersom jeg har boet i området i 30 år og aldrig nogensinde har besøgt J.F. Willumsens Museum. Nu var muligheden der.

Samtidig interesserer jeg mig meget for kunsten i området. Jeg har besøgt flere kunstnere, og synes at det er en rigtig god idé, at nu er endnu flere kunstnere gået sammen med en bred vifte af kunst.

Jeg ser frem til lignende arrangementer som gør, at man kommer hjemmefra 'når nogen trykker på den rigtige knap'. I Frederikssund-området har der aldrig rigtig været noget af 'den slags', at man sammen med kunstnere laver arrangementer.

Jeg glæder mig til Åbne Atelier Døre den 8.-9. maj.  Jeg har i øvrigt gode venner med, som også var meget begejstrede.


Herunder fotos fra arrangementet - fotograf: Allan Kristoffersen

Tak til alle som deltog for at bidrage med en rigtig god stemning.


Fotograf: Allan Kristoffersen