Maler - Carsten Bruun

  
Om at tegne og male.

Som pensionist er jeg for alvor gået i gang med at tegne og male (og lave små skulpturer.) Ikke, at jeg ikke hele tiden har gjort det i det små. Det er bare først efter jeg holdt op med at arbejde, der rigtig er blevet tid til det.
I begyndelsen havde jeg nok nogle ambitioner om at det sku´ føre til noget, og at jeg måske ku´ tjene en ekstra skilling ved det. Men det har aldrig været det, der drev værket. Jeg har noget, jeg gerne vil komme til udtryk med, selvom det ikke er så ligetil at sætte ord på. ( Så var det jo heller ingen grund til at tegne eller male det).
Det er en slags hilsen fra tingene selv – fra naturen, før vi begynder at gøre noget ved den. Det der bare er, uden at søge sin berettigelse i, hvad det kan blive til. I den forstand kan alting jo være natur – selv en bil f.eks. - når bare man ser bort fra, hvad den skal bruges til. Ser den i sin egen væren, sin egen skønhed, sådan som den står der, og skinner i morgenlyset.
Sådan er verden faktisk fuld af skønhed – fuld af lys, farver, linier og figurer. Vi har bare for travlt til rigtig at få øje på det. Ved at tegne og male tror jeg man kan standse verden. Få den til at stå stille – bare et øjeblik.  
 
 
 
 
Åskildevej 4, Østby, 4050 Skibby.
Tlf:      47591393
Mobil: 23676988
Kontaktes efter aftale