"Maleriet er det oprindelige. Sammenlignet med sjælens billeder er vore ord og begreber blot et tillært fremmedsprog. Maleriet er når det lykkes, mere sandfærdigt end alle ord."
Allerede som dreng begyndte jeg at male. Jeg malede vinduer og plankeværker og hvad der ellers faldt for derhjemme. Engang fik jeg den ide at stryge den tiloversblevne maling ud af penslerne på en væg i kælderen under vores hus. Mærkværdigvis fik min far ikke øje på "svindeiet" med det samme. Der nåede at blive et næsten færdigt billede ud af det, før hammeren faldt. Nej han havde intet til overs for min kunst. Den blev brutalt kalket over og regningen betalt af mine sparsomme lommepenge. "Jeg kunne vel tage mig noget fornuftigt for," hed det. Det har jeg så gjort siden da, år efter år, indtil maleriet alligevel igen gjorde sig gældende - i første omgang som nogle beskedne tegninger til skrivebordsskuffen. Sidenhen har jeg gået på kursus - først i Hillerød, så på Billedskolen i København, og nu til sidst i Roskilde. Nej, det er hverken fornuftigt eller rentabelt, men jeg kan ikke lade være. Farver og former, akryl eller olie på lærred, det er for mig en stor og forunderlig verden, jeg aldrig bliver træt af at udforske."
