Mit navn er Maiken Hejnfelt – atelier1.dk er mit værksted, min web-side og mit galleri, hvor jeg både maler, underviser og udstiller. Dørene er altid åbne her, når jeg er hjemme – ellers laver vi en aftale.
Jeg er netop fyldt 50, og selv om det blot er 5 år siden jeg havde min debut-udstilling, har jeg lavet billeder hele mit liv.
Det er gået stærkt for mig, og jeg har de sidste par år udstillet malerier i New York, Los Angeles, Firenze, Hamburg samt en masse steder i Danmark. Både på gallerier, på kunstmesser samt virksomheder o.a.
Især 2009 var spækket med spændende opgaver, heriblandt Nordeas Erhvervspris, en plakat for Hortonforeningen, en magasin-forside, et motiv til Lions Club og meget andet spændende.
Jeg forsøger hele tiden at forny mig, og arbejder meget med at udvikle teknikker som jeg så igen lærer fra mig på mine intime kurser, men som noget nyt kan jeg nu også tilbyde teambuilding til bl.a. virksomheder.
Alle er velkomne i atelier1.dk