December 2009 - Winni Lykke Jensen

Winni Lykke Jensen, Snogekær 3, 3630 Jægerspris
Mobil 28 78 33 00
 
 
Kære Læser
 
I min præsentation af mig selv her som ”månedens kunstner i Fjordkunst.dk – (december 2009) – har jeg valgt at vise:
 
  • både nogle af mine helt nye billeder og
  • også et lille udsnit af mine billeder igennem de sidste 25-30 år.

Jeg er selvlært billedkunstner, og jeg har altid været glad for at tegne og male.

 

Hvorfor maler jeg?

 
Jeg maler, fordi jeg har stort behov for at udtrykke mig i tegning og maling – i former og farver.
 
Jeg udtrykker de følelser, stemninger og indtryk, som påvirker mig.

Det giver mig stor glæde, at bruge min fantasi og kreativitet og at ”skabe” noget. Billedkunsten har i mange år været min hobby – og et vidunderligt ”åndehul”.

 
Hvad maler jeg?
 
Der indgår ofte ”natur ” og mennesker i mine billeder - på en eller anden måde – også selv om det er abstrakt. Der er intet, der overgår naturen – og naturen er ofte en stor inspirationskilde for mig.
 
Min udtryksform har igennem årene været skiftende. Jeg har arbejdet med mange forskellige former for collager og rivebilleder samt en smule med oliemaleri. Dernæst har jeg arbejdet i mange år med akvarel på forskellige måder – en ligeledes en del med olie-pastel. I øjeblikket arbejder jeg mest med akrylmalerier 1x1 meter.
 
Jeg kombinerer forskellige teknikker og malemetoder. Jeg er ”nysgerrig” af natur, og synes det er spændende hele tiden at eksperimentere og afprøve nye måder at udtrykke mig på.
Jeg maler mest abstrakt – men også figurativt ind imellem.
 
Hvor maler jeg?
 
I 2007 flyttede min mand og jeg til Jægerspris, hvor min datter - svigersøn og 2 børnebørn bor. Vi kom fra Roskilde, efter 11 år – og tidligere boede vi i Høje-Taastrup Kommune.
 
Her i Jægerspris har vi fundet os godt tilrette – naturen og kulturen er helt i top, og vi har lært mange dejlige mennesker at kende både igennem Jægerspris Amatør Scene, hvor vi er aktive medlemmer, - men også igennem foreningen Fjordkunst.dk, som jeg synes, er et fantastisk godt initiativ – og alle tiders mulighed for kreative mennesker i Frederikssund Kommune.
 
I 2009 har jeg malet 3 måneder hos kunstmaler Laurentius van Dam, Svanholm Gods. Endvidere har jeg deltaget i et ugekursus på Kunsthøjskolen Thorstedlund. Begge dele var meget inspirerende.
 
I vores nye hus her i Jægerspris har jeg indrettet et atelier i ”aktivitetsrummet”.
 
Udstillinger:
 
Jeg har udstillet mine billeder bl.a. i Høje-Taastrup Rådhus, Fritidscentret i Hedehusene, Frederikssund Svømmehal, Jægerspris Amatør Scene og Kulturhuset Elværket. 
 
Jeg udstiller i øjeblikket nogle af mine malerier i ”Triers Hjørne” - det nye galleri i Jægerspris.
 
Til slut vil jeg henvise til min egen hjemmeside: